
Transition - gør dig klar til et nyt job
Realiser dine drømme
Servicebeskrivelse
I et transition forløb med dig som fratrådt leder eller medarbejder vil vi indledningsvis snakke lidt om årsagen til fratrædelsen, for at kunne tage det rigtige afsæt til den fremadrettede snak om, hvad der nu skal ske for dig? Med et velfungerende forløb hos mig får du hjælp til at finde den bedste vej videre. Som erfaren headhunter ved jeg, hvad de ansættende virksomheder lægges vægt på hos ansøgere, og som erfaren coach og sparringspartner vil jeg kunne give dig nogle værktøjer til at komme videre i dit arbejdsliv. Vores fælles succeskriterie er, at du føler dig beriget, at du får noget ud af forløbet, og at du ultimativt kommer i arbejde igen i en relevant stilling for dig. I et transition forløb med mig får du: • Hjælp til at afdække dine samlede kompetencer og dine fremadrettede ambitioner • Et billede af ”hvem er jeg”, dine færdigheder og værdier • Afdækket dine faglige, personlige og ledelsesmæssige kompetencer og succeser • Udarbejdet en strategi for din fremadrettede jobsøgning • Finpudset din LinkedIn profil så du kan findes af headhuntere og andre relevante personer • Overblik over virksomheder og stillinger, der er relevante for dig • Udarbejdet et informativt CV, hjælp til ansøgninger samt struktur på din jobsøgning • Hjælp til jobsamtalen – samtaletræning og forberedelse, fremtoning og præsentation • Rådgivning, coaching og mentoring til afklaring, nytænkning og udvikling Sammen skræddersyr vi en ’personlig accelerationsplan’ for dig, med vægt på de områder, hvor du har særligt brug for sparring. Du bliver hjulpet til at konkretisere dine personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer, og jeg støtter dig i at finde uopdagede ressourcer eller kompetencer hos dig, som du måske ikke har brugt eller fundet vigtige. Det styrker din selvtillid og kan få dit CV til at skille sig ud på LinkedIn og i headhunterne og virksomhedernes søgning. Jeg matcher dig naturligvis også med de virksomheder i mit netværk og kundeportefølje, som jeg finder relevante. Honoraret for et outplacement forløb afhænger af, hvor mange sessioner og møder du skal igennem, men du skal regne med, at vi minimum skal have 5 sessioner sammen for at du kan blive klædt godt på til dine jobsøgnings aktiviteter. Møderne finder sted ved personligt fremmøde eller online, alt efter hvad der passer bedst til situationen og hvor vi er i forløbet. Adresse: Ordnung+, Strandvejen 125, 2900 Hellerup


Kontaktoplysninger
30927120
osp@lisbergmanagement.com
Strandvejen 125, Hellerup, Denmark